
Skole
Hanebjerg skole, afdeling Uvelse, ligger centralt i Uvelse by og går fra 0.-6. klasse. Udskolingen er blot 7 kilometer væk i Brødeskov.

Børneinstitution
Uvelse Børnehuse er en integreret institution, hvor børn fra 0-6 års alderen leger og lærer i trygge rammer tæt på hallen og skolen, hvis faciliteter børnehusene ofte benytter.

Købmand
Dagli’ Brugsen er byens købmand, hvor beboerne kan købe ind til stort og småt. Uvelse har også en lokal slagter.

Uvelse Fritidcenter
I byens fritidscenter med dertilhørende hal er der plads til bevægelse, fordybelse og kultur. Her mødes det engagerede lokalsamfund om mange aktiviteter.